Lever op til løftet om low-code

Dilys Chan

Flere virksomheder vender sig mod low-code-platforme, når de leder efter måder at fremskynde softwareudviklingen på.

I et miljø med hurtige teknologiske fremskridt kan virksomheder stå over for udfordringer, når de skal modernisere digitale applikationer – isærhvis de har begrænsede ressourcer til softwareudvikling.
For at imødekomme denne udfordring har flere virksomheder i de senere år taget low-code-platforme i brug. Disse værktøjer lover at gøre softwareudvikling lige så hurtig og enkel som at bruge tekstbehandlingssoftware. Deres platforme lader udviklere arbejde med komponenter af kode, der allerede er skrevet på forhånd.
“Et low-code-værktøj kan give dig mulighed for at udvikle f.eks. 70 % af en applikation gennem et træk-og-slip-miljø”, siger Bryn Jenkins, CEO for Four Js Development Tools. Four Js er et Volaris-ejet softwarefirma, som leverer en low-code-platform til softwareudviklere.
“Low-code giver mulighed for at udvikle applikationer hurtigt og med en mere kortfattet sprogsyntaks med grafisk eller visuelt orienterede værktøjer, der gør det meste af arbejdet for dig.”- Bryn Jenkins, CEO for Four Js Development Tools

Bryn Jenkins, CEO for Four Js Development Tools
“Low-code handler om at udvide udviklergruppen til forretningsområdet og give dem autonomi i forhold til den centrale IT, hvor efterslæbet traditionelt set alt for ofte betyder, at de må vente på, at det bliver deres tur til at blive betjent”, siger Bryn Jenkins, CEO for Four Js Development Tools.

Hvorfor er low-code blevet så populært?

Low-code-tilgangen til softwareudvikling er ikke ny – menindtil for nylig var den gået under radaren i mere end 20 år. Low-code blev mindre populært fra midten af 90’erne, hvor objektorienterede programmeringssprog som C++, Java og Ruby begyndte at dominere og blev udråbt som industristandard.
Men som tiden gik, blev ulemperne ved den objektorienterede programmeringsmodel mere tydelige. Udviklere havde svært ved at opdatere og omskrive applikationer på en effektiv og omkostningseffektiv måde under dette paradigme.
Derfor er virksomheder i stigende grad begyndt at bruge low-code-platforme til at øge produktiviteten i deres udviklingsteams. Blandt fordelene ved low-code-platforme er, at de er nemme at lære, giver mulighed for hurtig prototyping og testning og kan bruges af ikke-udviklere, hvilket frigør erfarne udviklere til at tage sig af mere udfordrende opgaver.

Fordelene ved low-code for virksomheder

Den nyligt genopdagede appel fra low-code er let at forklare for Four Js, en virksomhed, der har arbejdet med low-code-samfundet siden begyndelsen af 90’erne.
“Kunder, der skrev programmer for 25 år siden, er i stand til at holde deres programmer friske,” siger Jenkins.
Ved at bruge den low-code-platform, som Four Js leverer, ændrer kunderne blot den infrastruktur, der danner rammen om deres applikation. Det er ifølge Jenkins en stor gevinst, da deres low-code-tilgang næsten eliminerer teknisk gæld.
“I løbet af mange år har vores kunder været i stand til at flytte deres applikationer fra grøn skærm, til Windows, til Mac, til alle de førende browsere, iOS og Android uden at røre ved den kode, der definerer deres forretningslogik”, uddyber han. Four Js’ kunder kan også flytte fra lokale løsninger til SaaS med minimale omkostninger, tid og indsats.

Tilpasning til en ændret model for softwareudvikling

En af udfordringerne ved at bruge low-code er at finde talentfulde udviklere. Siden Four Js kom til Volaris i 2021, er de begyndt at samle et professionelt serviceteam bestående af udviklere, der kan stille deres low-code-talent til rådighed for kunderne.
Mange udviklere bliver stadig undervist i objektorienterede programmeringsmetoder på universiteter eller i andre formelle uddannelsesmiljøer. En løsning, som mange organisationer har fundet, er at rekruttere nye udviklere direkte fra gymnasiet og uddanne dem til at bruge low-code. Det kan fungere godt for begge parter, fordi de nyuddannede hurtigt får deres første job og erfaring i det virkelige liv, mens virksomheden får friske udviklere, som de kan uddanne til deres præcise behov.
Four Js, der leverer low-code-platforme, mener, at virksomheder forbliver agile ved at kunne skifte fra et teknologiparadigme til et andet inden for uger eller måneder i stedet for år.

Klar til at tackle det næste inden for teknologi

Med hensyn til den stadigt skiftende teknologiske verden kan Jenkins sætte sig i kundernes sted, når han udbryder: “Hvem ved, hvad der kommer næste gang?” Four Js er sikker på sin evne til at holde trit med teknologitrends og kan prale af at have holdt trit med dem i løbet af de sidste 25 år.
Nu, hvor low-code-platformudbyderen begynder på et nyt kapitel under Volaris Groups paraply, siger han: “Vi vil fortsætte med at følge trends på vegne af vores kunder for altid.”

Vil du høre mere fra Bryn?

Four Js’ CEO Bryn Jenkins deltager i vores kommende webinar,
Unlock Business Potential with Automation, den 1. juni 2022.
Tilmeld dig her.

Få mere at vide om low-code:

Om forfatteren

Dilys Chan
Dilys er Editorial Director hos Volaris Group. Hun har en baggrund i erhvervsjournalistik med tidligere erfaring i at dække børsnoterede virksomheder, fusioner og opkøb, ledere på C-niveau og erhvervstendenser som TV-nyhedsproducer.
Author Avatar

Fortsæt læsningen . . .