Gå til primær indhold

Quadrants 2022: Volaris samles

Med ordene, fra en deltagers første indtryk af Quadrants: "De gør ikke det her halvthjertet!"

Fra den 25. til 29. september 2022 mødtes mere end 1.100 deltagere fra Volaris-ejede virksomheder i London til Quadrants, verdens største samling af førende softwarevirksomheder inden for vertikale markeder. De fik også selskab af næsten 80 deltagere fra andre af Constellation Softwares driftskoncerner.


2022-udgaven af konferencen repræsenterede en vigtig milepæl for Volaris. Det var den hidtil største udgave af flagskibsarrangementet for læring og netværksdannelse og den første begivenhed af denne størrelse i det hele taget for virksomheden. Volaris' medarbejdere fyldte hele hotellet og var visuelt indlemmet i et rum fyldt med Quadrants branding.

 

Quadrants oplevelsen

Lige fra åbningsfesten, som blev indledt af Volaris' administrerende direktør Mark Miller, og som fortsatte hele ugen igennem, havde deltagerne mulighed for at mødes med Volaris' ledere, porteføljeledere, gruppeledere, andre forretningsenhedsledere og funktionelle ledere.

 Konferencen er udarbejdet omkring vores kerneværdi, nemlig videndeling som en drivkraft for forretningssucces. Konferencen er designet ud fra forståelsen af, at hver enkel virksomhed i Volaris befinder sig i et individuelt vækst- eller rentabilitetsstadie, og konferencens deltagere kunne tilpasse deres respektive læringsoplevelser ved at vælge mellem mere end 1.600 sessioner.

Deltagerne havde også mulighed for at samle sig efter funktion, og hver portefølje havde også en dedikeret dag til sine egne aktiviteter.

 

Nye initiativer: Nyt i 2022

Blandt de nye initiativer, til den seneste version af Quadrants, var et messeområde, hvor Volaris virksomheder kunne vise deres produkter frem, samt møder til faglig udvikling, wellness- og livsstilsevents og underholdnings- og afslapningsområder for både ekstroverte og introverte.


Volaris' Chief Talent Officer Grace Annab inviterede på morgenmad for kvinder i lederskab, som omfattede en paneldiskussion med ledere, herunder Constellation Softwares bestyrelsesmedlem Laurie Schultz, gruppeleder Tran Ly, Tibersofts medstifter og præsident Mary Wilson og Trapeze Group North Americas VP of Professional Services, Leanne Tribe.

Volaris organiserede også sin første middag, nogensinde, for eksterne virksomhedsledere, der overvejer at blive en del af vores globale netværk. Disse potentielle medlemmer af Volaris fællesskabet fik mulighed for at netværke med nøglepersoner hos Volaris og få en smagsprøve på Quadrants oplevelsen.

 

Fejring af succeser og overvindelse af udfordringer

Dag 1 startede med et tilbageblik på Volaris Groups succes de sidste 27 år, igennem en detaljeret multimediepræsentation, der viste virksomhedens læringsrejse i takt med at virksomheden voksede med omsætning og gennem erhvervelser.


Volaris' administrerende direktør Mark Miller opfordrede deltagerne til at betragte konferencen som en "professionel speed-dating-mulighed". Delingskulturen hos Volaris fremmer forbindelserne mellem kolleger, der ofte udveksler råd og tilbyder hjælp til dem, der står over for lignende udfordringer. 


Miller inviterede ledere og repræsentanter fra hver af de fire Quadrants i rampelyset for at fortælle om de unikke læringsrejser, de hver især har foretaget i Volaris. Blandt disse ledere var Nathan Godfrey, Craig McAlister, Rob Turner, Andy Wheeler, Tony DeSilvester, Cristina Wheless, Chris Wildsmith, David Eason, Tiffany Dunsdon, Tran Ly, Lucy Naylor og Sarah Thompson.


Volaris' medarbejdere blev præsenteret for et resumé af en omfattende Volaris kulturrapport, udarbejdet af bestyrelsesmedlem, forfatter og akademiker Larry Cunningham fra Constellation Software. Rapporten var bestilt af Volaris og har til formål at hjælpe os med at reflektere over drivkræfterne bag vores succes og tage pulsen på, hvordan organisationskulturen har udviklet sig over tid. Rapporten foreslog også retninger, i hvilke Volaris kan fortsætte med at vokse i overensstemmelse med vores nøgleværdi om kontinuerlig læring og forbedring.

 

En kultur bestående af evigt lærende og eksperimenterende personer

Dag 2 startede med overrækkelsen af den første Volaris Learning Award til Tony DeSilvester, en af lederne, der spillede en vigtig rolle i organiseringen af Quadrants. Prisen blev overrakt til ære for Marie Borg, en tidligere medarbejder, der tragisk døde i 2020. Borg blev husket for at have bidraget med sin entusiastiske støtte til at hjælpe med at planlægge den første udgave af Quadrants.


Derefter blev Quadrants deltagerne budt på en tankevækkende snak om innovation og organisk vækst. Mark Leonard, formand og grundlægger af Constellation Software, gik på scenen til en dybdegående og underholdende idéudveksling med Michael Schrage, MIT-forsker og forfatter af 'The Innovator's Hypothesis'. I en samtale, fyldt med vittige replikker, redegjorde de for fordelene ved at bruge forretningseksperimenter, som en metode til at generere brugbar indsigt for virksomheder, så de bedre kan forstå kunder, produkter og sig selv. 


I forlængelse af Volaris' tro på langsigtede investeringer, annoncerede Mark Miller planer om, at virksomhedskontoret fortsat vil tilbyde workshops om forretningseksperimentering, som et værktøj til at skabe merværdi for kunder, produkter og teams.

En person, der lærer noget nyt, er altid en anden person end den, han eller hun var før.

-Tatiana Pieper, deltager i Quadrants 2022 og direktør for virksomhedsstrategi og M&A for LATAM, Modaxo

 

Vidensdeling via breakout sessioner

En vigtig del af Quadrants oplevelsen er muligheden for, at hver eneste deltager kan moderere sessioner. Hver session, på konferencen, var begrænset til 12 deltagere og 45 minutter, hvilket sikrede mange intime diskussioner om en række forskellige forretningsudfordringer.


Tom Knoebel, udviklingschef hos Tribute, blev efterspurgt som moderator for flere sessioner, herunder en om bedste praksis for open source-kode, en anden om optimering af indtægter med et forældet produkt og endnu en om, hvordan man udvikler kvalitetsmålinger. Han blev styrket af muligheden, især fordi hans team ikke havde haft mange lejligheder til at opleve personlige Volaris arrangementer, siden virksomheden blev erhvervet i 2020.

"Jeg har lært en masse bare ved at forberede mine præsentationer," sagde Knoebel. "Jeg havde en masse praktisk erfaring med nogle af emnerne, på baggrund af mine erfaringer i min virksomhed, men med andre emner har jeg researchet og gravet efter oplysninger.”


Gruppeleder John Crook ledede en session om, hvordan maskinlæring og AI kan skabe umiddelbare fordele for virksomheder. Han gav et overblik over nogle jordnære anvendelser af sådanne værktøjer og demonstrerede overraskende opgaver, som kunstig intelligens nu er i stand til at udføre.

Quadrants gæstetaler og MIT-forsker Michael Schrage fandt Crooks session "fantastisk" og tilføjede: "John tilbød en rundtur med ægte intelligens om kunstig intelligens."

 

Refleksioner og de vigtigste hovedpunkter

HR-leder Susanne Guld sagde, da hun reflekterede over arrangementet: "Et par af de ting, jeg har taget med mig, er: Lad os teste det, ring til en kunde, når du laver et referencecheck, og den sidste: Hav altid et stort, dristigt, mål for øje."


Arrangementet inspirerede Modaxo-leder Tatiana Pieper til at citere en tekst fra en brasiliansk sang—Um passo à frente e você não está mais no mesmo lugar— som kan oversættes til: "Et skridt fremad, og du er ikke længere på det samme sted”.

Hvad betyder denne sætning for hende, når hun reflekterer over Quadrants? 

"Det symboliserer transformation. Det indeholder løftet om forandring. En person, der lærer noget nyt, er altid en anden person end den, han eller hun var før.”

Som en virksomhed, der stræber efter at blive bedre hele tiden – kunne vi virkelig ikke have sagt det bedre selv.

Rul til toppen